Glade børn sang super godt og fik flotte diplomer

16. april 2018 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag fik børn i Kløverhusene og Toften deres sangglad-diplom og dermed beviset på, at de har lært at synge både rigtigt og rigtigt godt.

“Det er dejligt at kunne overrække diplomerne, fordi det betyder meget for Det Sønderjyske Sangcenter, at vi sætter fokus på sangen”, siger Krestina B. Jeppesen fra sangcentret.

Diplomerne blev overrakt på Sønderskov-Skolen, hvor forældre og sangglade børn fyldte salen.

Adskillige børnehold fik vist deres forældre, hvor dygtige sangere de er blevet gennem den tid, hvor der har været undervisning i sang.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sang er meget vigtigt, fordi vi forbedrer vores indlæring, når vi bruger sang og musik”, siger Mette Rasmussen fra Det Sønderjyske Sangcenter til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at gennem sang får vi det på alle måder bedre med os selv og hinanden.

Sang giver jo fællesskab.

“Og der er jo ingen, der slår en, som de lige har stået og sunget med”, siger Mette Rasmussen, der er kunstnerisk leder i Sangcentret.

Efter de mange kor havde sunget, blev der heller ikke slået til Søren eller nogle af de andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

I stedet blev der disket op med kagebord.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...