folkBaltica: Fællessang i Nygård

24. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den gamle skovfogedbolig Nygård i Nørreskoven er igen her i 2018 et af spillestederne  i den årlige FolkBalticafestival.

På søndag kl. 15.00 er der koncert/fællessang med Mette og Børge Solkær ledsaget af en af Danmarks bedste spillemænd, violinisten Søren Iversen.

Trioen er kendt som fine fortolkere af nordiske og keltiske viser og sange. Koncertens program indeholder ligeledes en række fællessange som de tre musikere med sikker hånd leder publikum igennem, skriver Foreningen Nygård i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange kender  Mette og Børge Solkær fra deres optrædener rundt omkring. Blandt andet gennem en årrække i Visemøllen på Tønderfestivalen.

Parret er også kendt for deres livsværk Café Ellegård i Stursbøl, som hver sommer for fulde huse danner rammen om en perlerække af musikoplevelser.

Café Ellegård blev i 2012 nomineret som årets spillested ved DMA.folk.

Billetter til koncerten på Als kan købes HER på folkbaltica.dk eller ved indgangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...