Leif Maibom: Når jeg er på sidenlinien er jeg fri for at øve

Arkivfoto

Arkivfoto

25. april 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lige nu er skuespillerne, som skal på scenen i Sønderborg Sommerrevy inden længe, i gang med at øve sig på rollerne i hovedstaden. Leif Maibom skal ikke på scenen, så han går rundt hjemme i Sønderborg. “Det er jo en lidt anden situation at stå på sidelinien, men jeg har været med helt frem til prøverne. Jeg har jo skrevet en del af teksterne til revyen og været med til at vælge numre ud”, siger Leif Maibom. Han tilføjer, at dagligt bliver orienteret om tingene af Jeanne Boel. Når revyen skal skæres til lige inden premieren, så er det Jeanne Boel, der gør det. Det er med at sige farvel til livet på scenen efter rigtigt mange år – og så i sin egen revy, er et stort skridt. “Men det kan jeg sagtens leve med”, siger Leif Maibom. Beslutningen har haft tid til at modnes, inden den blev taget. “Jeg stopper på scenen i tide og det har altid været et ønske. Jeg skal ikke stå foran publikum og måske have mistet timingen eller aflevere replikkerne forkert”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Telefonen ringer stadig

Adskillige skuespillere, som har haft en flot karriere på landets teatre, fik ikke selv sagt stop i tide. Det kom helt af sig selv, da der ikke længere var nogen, der ringede efter dem.  Nu har Johnna og Leif Maibom mere tid til hinanden. “Men min telefon ringer stadig, når der nogen, der vil bruge mig som toastmaster eller beder om et foredrag”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT. “Nogle vil også gerne have mig ud og lave ren underholdning – og til dem siger jeg som regel nej. En undtagelse kan være et eller andet rigtigt godt velgørenhedsarrangement”, siger revydirektøren. Når der bedes om tekster, så leveres de, hvis tiden tillader det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herligt ikke at skulle øve

Leif Maibom fortæller pludselig, at det passer ham rigtigt godt, han ikke er med til at øve op til revyen. “Når der øves, så er der ikke noget publikum og jeg har det svært med at stå på en scene i en tom sal og spille revy. Jeg ved godt, det handler om hele tiden at lære og det er også en meget vigtig og følsom proces”, siger han. “Men det er kunstigt for mig at gøre det og jeg ved, at jeg kan et eller andet, når der er publikum på”.

Tre år endnu

Artiklen fortsætter under annoncen

Frem til og med 2020 overtager ægteparret Jeanne Boel og Klaus Kristensen mere og mere af Sønderborg Sommerrevy. “Og fra 2021 er Johnna og jeg projektorer – og vi kan hyres ind til forskellige opgaver”, siger Leif Maibom og tilføjer så: “Og det ikke at være omkring revyen hele tiden, det vil gøre, at Johnna og jeg for allerførste gang rejse væk i 14 sammenhængende dage”, siger Leif Maibom.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...