Naturvandring på Kær Vestermark

9. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune inviterer til en naturvandring på Kær Vestermark torsdag den 17. maj kl. 21-23.

Det tidligere militærområde er under udvikling som Sønderborgs nye rekreative område for byens borgere – og alle andre. På  aftenvandringen den 17. maj er det den lille grønne løvfrø, som er i fokus. Vi håber også at få lejlighed til at høre nattergalen. Inden da og mens det bliver mørkt vil vi se på vandhullerne og deres liv, skriver Sønderborg Kommune i pressemeddelelse.

En række tidligere helt tilgroede vandhuller er blevet restaureret ved oprensning af gammelt bundslam og rydning af pilekrat m.m., så der er genskabt lysåbne og solrige vandhuller med rent klart vand. Det gavner både løvfrøen og andre vandhulsdyr som salamandre samt en række vandinsekter, ænder og blishøns m.fl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nattergalen kan normalt høres ved Kær Vestermark, og vi håber at høre den, inden arrangementet slutter ved 23-tiden.

Mødested: Ved raste- og udkigsstedet “Støvlen” på Skydebanevej

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...