Premieregæsterne samlede sig under åben himmel

27. maj 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro kom premieregæsterne i rigtig god tid, inden de skulle til bords på Hotel Comwell og nyde en revymenu eller buffet.

Det gav mulighed for at hilse på kryds og tværs – og nyde et glas vin – måske to – eller en specialøl, inden der skulle bruges kniv og gaffel.

Vejrguderne havde sikret endnu en dag med strålende sol – så gæsterne blev ude i det fri under velkomstseancen.