Sønderborg Svømmeklub får mere tid i vandet

8. juni 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I forbindelse med den årlige fordeling af timer i Humlehøj Hallen, har Sønderborg Kommune tildelt Svømmeklubben Sønderborg en del ekstra timer til efterårssæsonen.

Vi er meget glade for den konstruktive dialog vi har haft med Sønderborg Kommune om manglende vandtid, har resulteret i, at vi har fået tildelt ekstra tid i eftermiddagstimerne, da vi de seneste sæsoner desværre ikke har haft mulighed for at opfylde alles ønske om at kunne gå til svømning.

Vi måtte godt nok afgive nogen aftentimer, men nu har vi mulighed for at tilbyde de nødvendige holdpladser i ‘primetime’ så vi forhåbentlig ikke skal afvise nogen fordi der ikke er ledig plads på holdene, skriver svømmeklubben i en pressemeddelelse i forbindelse med at der åbnes for tilmelding til ny sæson søndag d. 10. juni kl. 10.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye hold

Blandt nyhederne i Svømmeskolen er, at vi til denne sæson, har oprettet et begynder A hold til de 4-5 årige, samt at det nu vil være muligt at vælge undervisning på begynder holdene B1 og B2, enten mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og som noget helt ny, også lørdag eftermiddag, hvor det i denne sæson kun har været mandag og onsdag.

Der er også oprettet ca. 90 pladser ekstra på de videregående C hold i svømmeskolen.

Til de lidt ældre svømmere har vi oprettet et livredningshold til dem som gerne vil fortsætte med at svømme når svømmeskolen er bestået, men hvor der ud over vedligeholdelse af svømmefærdighederne, vil være stor fokus på livredning med mulighed for at tage Livredningsprøverne fra Dansk svømmeunion – Livredning 1, Livredning 2, eller Livredning 3.

Artiklen fortsætter under annoncen

De ekstra timer, betyder også at vores eliteafdeling får mulighed for at øge træningsmængden, så de igen får mulighed for at få op til 9 ugentlige træningspas i vandet, slutter svømmeklubben sin pressemeddelelse.

Beskrivelse af samtlige hold, samt træningstider kan ses HER på klubbens HJEMMESIDE.

29. april 2024 112, Sønderborg

Masser af røg fra toilettet

29. april 2024 112

Mandag middag blev der ringet efter Station Sønderborgs brandmænd, fordi der kom røg fra det offentlige toilet ved Jernbanestien bag Sønderborghus. “En vi kender havde fyldt sprit og noget andet brandbart i en dåse og proppet servietter i, inden han satte ild til. Det skulle gi’ en masse røg”, sagde nogle unge mennesker på stedet […]

Læs mere...