Als Tours bedste golfspillere er fundet

4. juli 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nordborg og Sønderborg Golfklub har, i strålende solskin, haft den årlige Als Tour turnering.

Lørdag blev der spillet i Nordborg og søndag i Sønderborg.

55 deltagere fordelte sig i tre rækker.

A-rækken spillede slagspil og B- og C-rækken spillede stableford.

I A-rækken vandt Johannes Reimer Hansen (SGK) med samlet 138 slag. Andenpladsen tog Daniel Sivertsen (SGK) med 145 slag. Tredjepladsen gik til Mikkel Frost Jensen (SGK) med 146 slag og på fjerdepladsen til Marianne Herskind Hansen (NGK) med 146 slag.

Artiklen fortsætter under annoncen

I B-rækken vandt Hans Slotved (SGK) med sammenlagt 73 stableford point. Andenpladsen gik til Carsten S Pallesen (SGK) med 72 point og tredjepladsen tog Laila Christiansen (NGK) med 71 point.

C-rækken blev vundet af Ulla Nielsen (NGK) med 70 point og andenpladsen gik til Ole Bredgaard (NGK) med 68 point.

Flagpræmier blev der også delt rigeligt ud af og i Nordborg kom i A-rækken Johannes Reimer Hansen tættest på med 4,24 m på hul 7. I B-rækken vandt Lone Aagaard på hul 4, med 5,41 m. C-rækken dystede på hul 11 og her vandt Ole Bredgaard med 5,89 m. Alle rækker kunne samlet dyste på hul 15 og her vandt Ulla Nielsen med 4,14 m.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg var ligeledes flagpræmier. På hul 12 blev præmierne fordelt således: A-rækken blev vundet af Johannes Reimer Hansen med 0,25 m. og B-rækken af Jan Müller med 8,10 m. På hul 8 kunne alle rækker dyste om at komme tættest på hul i 2 slag og her vandt Johannes Reimer Hansen med 0,0 m.

Efter dysten blev det fortrinlige samarbejde de to klubber imellem rost, og pølser og kolde fadøl mm, blev fortæret i det dejlige vejr.

Turneringen var sponsoreret af de to golfklubber og præmierne var gavekort til Thybos Pro-shop samt greenfee-billetter til Benniksgaard-, Haderslev- og Aabenraa golfklubber.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...