Tid til Zulu Sommerbio – tag cyklen eller gå til slottet

26. juli 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden 4. og 5. august er det atter tid til årets to udendørs biografaftener med Zulu Sommerbio, så find klapstole og picnictæpper frem. Sædvanen tro regner arrangørerne med stor tilstrømning og opfordrer derfor de, der kan, til at komme til Sønderborg Slots parkeringsplads med enten cyklen eller gåben.

De, der kommer i bil, kan passende parkere enten på Misses Plads, på skøjtebanens plads ved Chr. X’s Bro eller i p-huset ved Multikulturhuset, skriver kommunens Event-afdeling i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er atter to aktuelle, store film, der løber over lærredet. Lørdag aften gælder det den vittige film Lady Bird, mens det søndag er røveri-komedien Logan Lucky, der blandt perlerækken af store Hollywoodskuespillere tæller navne som Channing Tatum, Adam Driver, Katie Holmes, Hillary Swank og Daniel Craig.

TV Zulu sætter storskærmen op på parkeringspladsen ved Sønderborg Slot. Hvis man vil sidde behageligt, kan man medbringe puder, tæpper eller lave stole. Arrangørerne vil – som sidste år – forsyne publikum med rigelige mængder plastikposer, sådan så man kan samle sit affald op efter sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmene starter, når mørket tillader det.

Det sker gerne omkring klokken 21.30.

Så kom senest klokken 21 for at være på den sikre side – og for at få en god plads.

 

7. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hør foredrag om udfordringer ved høretab og få gode råd

7. maj 2024 Samfund

Høreforeningen byder alle velkommen til et foredrag med psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard tirsdag den 14. maj 2024, fra klokken 14:00 i Frivillighedens Hus, Perlegade 50 i Sønderborg. Camilla Carlsen Bechsgaard er cand.psych.aut. tilknyttet Høreforeningen som psykolog, og hun vil fortælle om udfordringer og give gode råd vedrørende høretab. Til arrangementet forefindes teleslynge og skrivetolke, og […]

Læs mere...