Kom i Valhal og hør Johnny Madsen Jam

27. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 20. oktober kan du opleve Johnny Madsen Jam komme med en hyldest til en ægte, vestjysk rock’n’roller.

Det er i Valhal, orkesteret slår sig løs, skriver Olferts Venner i en pressemeddelelse.

Billetterne, der koster 180 kroner, finder du her på Olferts Venner og hos Valhal samt Nordborg Boghandel.

Orkestrets ligefremme og uimponerede tilgang til musikken og de originale tekster har præget Johnny Madsens ramsaltede rock’n’roll og blødende blues, og gjort ham og hans band unikke på den danske musikscene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Johnny Madsen Jam fortolker disse sange med dyb respekt for originalen og med nerve og sjæl som disse sange fortjener.

Johnny Madsen Jam spiller numre fra hele Johnny Madsens sangkatalog, både de største hits, men også de mere ukendte perler er at finde på sætlisten.

Færgemanden, Udenfor Sæsonen, One Man Band, Havanna, Johnny the Blues, det er showtime hver gang Johnny Madsen Jam går på scenen.

Spilleglæden er smittende, leadvokalen er rigtig tæt på originalen, vokalarrangementerne sidder lige i skabet og selv de små uundværlige anekdoter er på plads.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...