Scoop for jazzklubben: Electric Nomads med Chris Minh Doky

23. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke så lidt af et scoop, bestyrelsen i Sønderborg Jazzclub har gjort: Fire absolut stjernemusikere i jazzverdenen til en koncert i Sønderborghus.

Den stjernebesatte gruppe, Electric Nomads, er i øjeblikket på en danmarksturné, der søndag den 4. november fører dem til Sønderborg, skriver Sønderborg Jazzclub til SønderborgNYT.

En dansker og tre amerikanere består Electric Nomads af. Det danske islæt er bassisten Chris Minh Doky, som er et gammelt og godt bekendtskab af Sønderborg Jazzclub, hvor han har givet publikum mange gode  oplevelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Electric Nomads samlet igen

Det vil sige med Dean Brown på guitar, George Whitty på piano og Dave Weckl på trommer.

Man kan sige, at de fire musikere i Elecric Nomads har fundet sig en slags musikalsk frirum, hvor de lader musikken føre dem hen, hvor øjeblikket og inspirationen leder dem – jazz, funk eller rock. Det er den intense spilleglæde og sammenspil, der kendetegner dette ægte liveband.

Koncerten begynder klokken 15.

Billetpriserne er lidt højere end normalt: 150 kroner i forsalg og 170 kroner ved indgangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jazzklubbens medlemmer kommer som altid ind for 80 kroner og studerende for 50 kroner.

Et medlemskab af jazzklubben koster 200 kroner for et år med 14-15 koncerter fordelt på forår og efterår.

30. april 2024 112, Sønderborg

Ung mand på elløbehjul set med ‘gevær’ på ryggen

30. april 2024 112

En foreløbig ukendt mand har tirsdag eftermiddag givet anledning til utryghed i Sønderborg midtby ved at køre rundt på et sort el-løbehjul medbringende et geværlignende genstand på ryggen. Vedkommende er iført sort bluse m. hvid stribe, sort vest og hvide sko, skriver politiets vagtchef på X. Et vidne fortæller til politiet, at han har stået […]

Læs mere...