Igen, igen… frokostjazz fyldte Det Sønderjyske Køkken

28. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er flere uger siden, de sidste billetter til søndagens Frokostjazz i Det Sønderjyske Køkken blev solgt, så det er ikke svært at påstå, at Det Sønderjyske Køkken og Hans Jørn Wolff All Star Jazzband er en god kombination.

“Det er dejligt, jazzen er rykket i Det Sønderjyske Køkken, hvor alt er i stueplan”, siger en af gæsterne til SønderborgNYT.

Musiker Erling Tjørnelund er mere end bare lykkelig:

“Det er jo dejligt, at der igen og igen er fuldt hus. Og det er fantastisk, at billetterne til den næste koncert bliver solgt i løbet af få dage fra nu af”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fordi sensommeren er slut, så bød Det Sønderjyske Køkken på græskarsuppe med røget hellefisk.

“Jeg tænkte, at gæsterne gerne ville have lidt at varme sig på”, siger Jesper Kock fra Det Sønderjyske Køkken.

Bestil plads i en fart

Den næste dato for Frokostjazz i Det Sønderjyske Køkken er den 18. november – og helt som det plejer, så er det igen kl. 12, musikken begynder.

Du kan allerede nu reservere og forudbetale på [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

For kr. 150,- reserverer man en plads med musik og frokostjazzmenu incl. en øl/vand/vin.

For kr. 50,- reserverer man musik og siddeplads incl. en øl/vand/vin.

Man kan også tage chancen og kigge forbi uden at forudbestille, men så er der ikke garanti for en plads.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...