Kommunen giver underskudsgaranti til Bon Jovi-koncerten på Kær Vestermark

30. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når Bon Jovi kommer til Kær Vestermark i 2019, så har Kultur i Syd en underskudsgaranti fra kommunen i ryggen.

Økonomiudvalget har på et møde den 22. februar 2017 drøftet mulighederne for fremadrettet at arrangere store koncerter på det kommende sceneområde på Kær Vestermark.

Kommunen må gerne støtte en forenings kulturarrangement, der tilsigter at opnå økonomisk overskud gennem entreindtægter, salg af drikkevarer osv, skriver kommunen i referatet fra et udvalgsmøde.

Støtten skal blot gives som en underskudsgaranti, så kommunens penge ikke går til at skabe overskud hos foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kultur i Syd har foreslået følgende fordeling af risikoen ved underskudsgivende koncerter på Kær Vestermark med et forventet publikumsantal på minimum 20.000:

Underskud op til 1 mio. kr.: Kultur i Syds andel

Underskud > 1 mio. kr. op til 2 mio. kr.: Sønderborg Kommunes andel

Underskud > 2 mio. kr. og op til 6 mio. kr. deles ligeligt mellem Kultur i Syd og Sønderborg Kommune.

Underskud > 6 mio. kr. Kultur i Syds andel.

Du kan allerede nu høre nogle af de numre Bon Jovi spiller, så du rigtigt kan synge med, når bandet kommer til Sønderborg  – This House is Not for Sale-koncerten kan downloades HER 

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...