Østkyst Hustlers i Sønderborghus

1. november 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Vi skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ seneste studiealbum.

Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden.

Tvært imod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts, skriver Sønderborghus.

Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste.

Og Sønderborhus’ plan er, at det også sker på fredag, hvor bandet er i Sønderborg.

”De gamle fans er blevet voksne, og en hel ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”, siger Nikolaj Peyk.

Hvor mange af bandets nye – og snart pladeaktuelle sange – sønderborgenserne kommer til at høre, vides ikke.

Men helt sikkert er, at gamle kendinge som ‘Han får for lidt’, ’Håbløs’ og ’Hustlerstil’ er på playlisten.

En billet koster 220 kroner ved indgangen og du du får den til 200 kroner ved at købe den HER

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...