Julegave: Billet til Hit med ’80erne i Broager Hallen

12. december 2018 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Broager Kultur er på banen igen med et nyt musikalsk tiltag.

Denne gang har de skrevet kontrakt med ”Hit med ’80erne”, som kommer til Broager Hallen den 3. maj 2019 for at fyre en fest af.

“Efter vores store succes i september med Münchener Freiheit koncerten,  er det svært at få armene ned. Vi har mod på at gøre et forsøg igen”, siger formand Mette Labori.

“Første gang er altid en satsning og vi har brugt en masse timer på, at få styr på det hele. Det har været en lærerig proces og vi er blevet klogere – nogle opgaver vil være nemmere her anden gang”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Broager Kultur mener, at ’80er musik er det rigtige til en god fest lige nu. Både unge og gamle kender sange med News, Rocazino og Tøsedrengene. Bandet vil spille alle de gamle danske klassikere og lover det bliver en fest.

Efter koncerten har foreningen hyret DJ Mitu, som vil fortsætte festen til kl. 01.00.

“Det kan være en oplagt julegaveidé, til dem der var unge i ’80erne”, siger bestyrelsesmedlem Malene Munk Møller.

Billetter kan KØBES HER

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...