Nord-Als Festival søger bands til Outsidescenen

19. december 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 7. – 8. juni 2019 er der garanteret underholdning, fest og god stemning, når Nord-Als Musikfestival slår dørene op til sin 39. udgave. Sidste år blev en forrygende udgave med underholdning både på og udenfor pladsen – og igen i år gentages succesen, skriver arrangørerne.

Et af de steder, hvor der er garanteret fest er ved Outsidescenen.

Her får håbefulde bands og solister chancen for at flytte deres musik fra øvelokalet og direkte ud på en live-scene, hvor et feststemt publikum er klar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Igen i år søges bands, der kunne tænke sig at optræde på Outsidescenen, og hvis du vil være med, kan du tilmelde dig på Nord-Als Musikfestivals hjemmeside frem til 15. januar.

Outsidescenen er et sted for alle.

Musikken spænder bredt med flere forskellige genrer, mens solister og bands hvert år kommer fra nær og fjern.

Tidligere har scenen blandt andet kunne byde på rockbands, akustiske bands samt musikskoleelever.

Samtidig er scenen kendt for at trække publikum fra hele landet, så der er for alvor mulighed for at nå bredt ud med musikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er meget at glæde sig til for publikum.

Det nemlig gratis at besøge Outsidescenen, der med sin placering uden for slottet ikke kræver armbånd.

Der kan blandt andet købes øl, sodavand, alkohol samt madvarer i Outsideområdet, hvor der traditionen tro også fyres op under grillen.

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...