Fantastisk at verdens tredjestørste sportsbegivenhed kommer til Sønderborg

21. februar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sundhedsudvalgsformand Helge Larsen er virkeligt glad for, at Tour de France kommer til Sønderborg.

“Det er jo fantastisk, at verdens tredjestørste sportbegivenhed kommer til byen – og ikke mindst at milliarder af tv-seere i hele verdens ser dejlige Sønderborg på deres tv”, siger Helge Larsen.

“Når Touren vises på tv-skærmene, så er der jo masser af oversigtsbilleder – og det er en uvurderlig reklame for vores område”, siger han.

Nyheden om at Turen kommer til Sønderborg blev ved en fejl sluppet ud i en fransk avis onsdag og efterfølgende fanget af danske medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag kom statsministeren med den officielle udtalelse om, at Tour de France kommer til Danmark i 2021.