Hør om Napoleons karriere og Slaget ved Waterloo

24. februar 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 6. marts kl. 19.00 gæster lektor Jørn Buch Multikulturhuset i Sønderborg.

Jørn Buch vil holde et foredrag om Napoleon.

Foredraget vil se på baggrunden for Napoleon og hans glorværdige militære karriere og hvorfor han havde så stor succes som general, skriver FOF.

Ved sit statskup i efteråret 1799 udnævnte han sig selv til førstekonsul med støtte fra regerings- og militærkredse, der ønskede et mere effektivt styre, og de kommende 15-16 år var han landets enehersker.

Artiklen fortsætter under annoncen

I december 1804 lod Napoleon sig udnævne til kejser. Målet var at sikre magten for sin slægt og at skaffe sig mere prestige i udlandet.

Hans status som kejser pegede desuden tilbage til det romerske rige og derved på kravet om et imperium. Hele hans regeringstid blev præget af krigen.

Fordi han ikke kunne gennemføre en invasion i England, satsede han på landkrig.

Foredraget vil også handle om Slaget ved Waterloo i 1815.

Pris: 90 kroner.

Tilmelding skal ske HER til FOF-Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...