Sønderborg Kommune ønsker fokus på sønderjyske infrastrukturprojekter

12. april 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune ser et stort behov for også at udvikle infrastrukturen i det sønderjyske område.

Det skyldes blandt andet kommunens arbejde med tre store udviklingsprojekter, som på sigt vil få betydning for hele Sønderjylland og medføre et behov for en mere sammenhængende infrastruktur.

Det er udvidelsen af Sønderborg Lufthavn frem mod 2026. Så er der etablering af Nordals Ferieresort frem mod 2023, hvor beregninger viser, at resortet vil kunne tiltrække op imod 560.000 overnatninger om året.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig er der ønsket om en fast forbindelse mellem Als og Fyn. I Sønderjylland er der også hårdt brug for at få etableret et dobbeltspor på den 12 kilometer lange togstrækning mellem Padborg og Tinglev.

”Det er helt uforståeligt, at Sønderjylland er fraværende i regeringens og Dansk Folkepartis trafikinfrastrukturaftale. Udviklingen af infrastrukturen i Sønderjylland og Sønderborg Kommune er afgørende for at sikre bedre vilkår for turismen og det lokale erhvervsliv. Vi har derfor udarbejdet en rapport, der peger på en række konkrete infrastrukturprojekter, som vi gerne vil have gennemført i de kommende år. Rapporten er sendt til Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet med en opfordring til, at materialet inddrages i det fremadrettede arbejde med at udvikle infrastrukturen i Danmark, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...