Paul Potts synger julen ind i Alsion

17. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Paul Potts vender tilbage til Koncertsalen Alsion med sit juleshow, Christmas Dreams Tour.

Det sker søndag den 1. december klokken 20, skriver Sønderborg Event.

Der er atter garanti for skønne og forrygende julekoncertoplevelser, når den verdensberømte Paul Potts med pianist endnu engang folder repertoiret ud på alsisk grund.

Paul Potts har den danske sangerinde, Kirstine Bonde, med sig som gæstesolist.

Publikum kan se frem til en varm og underholdende aften, hvor man kan svømme hen til engelske og danske juleklassikere og nyde duetter med de to solister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra telefonsælger til superstar

Ingen havde nok forventet at få benene slået så meget væk under sig, da Paul Potts i 2007 stillede sig op i talentkonkurrencen ”Brittain’s got Talent” og sang den smukke arie: Nessun Dorma fra Puccinis opera Turandot.

Den tidligere telefonsælger vandt konkurrencen og udsendte kort efter sit debutalbum, som stormede op på hitlisterne og solgte ikke mindre end 3,5 millioner eksemplarer.

Og i dag har den fantastiske sanger opnået stjernestatus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kirstine Bonde er klassisk sanger, men har bevæget sig inden for mange forskellige genrer. Hun har medvirket i en række store forestillinger såsom West Side Story, Evita, Flagermusen, Cosi fan tutte og Farinelli og i 2018 udgav hun sit debutalbum, hvor hun fortolker store pop- og rockhits med sin smukke og karakteristiske stemme.

Yderligere info og billetter til koncerten i Alsion den 1. december findes på koncertsalen-alsion.dk.

7. maj 2024 112, Sønderborg

Hundeslagsmål i Ulkebøl

7. maj 2024 112

Mandag er der en labrador på Agtoftvej i Ulkebøl, som bliver bidt af en blandingshund. Blandt andet fik den en flænge ved halsen. “Vi har sigtet ejeren af blandingshunden efter hundeloven”, siger Martin Hess Pedersen fra politiet i Sønderborg.  

Læs mere...