Værn mod ensomhed – 60 spiste sammen i Frivillighedens Hus

24. april 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Med ‘Sønderborg spiser sammen’ ønsker bestyrelsen for Foreningen Frivillighedens Hus, at skabe nye fællesskaber via måltider.

Bestyrelsen har modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen, som blandt andet benyttes til et skærpet fokus på ensomhed i kommunen.

Derfor har bestyrelsen valgt at tilbyde fællesspisningen gratis til i alt 60 personer.

“Vi har bedt nogle af vores medlemmer om at tage en med, som vi ellers ikke ser i foreningslivet”, siger formanden for Frivillighedens Hus, Bente Rey, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne i onsdagens fællesspisning var fortrinvis ældre.

“Og jeg ville gerne have haft de yngre med også, fordi der er ensomme unge”, siger Bente Rey og tilføjer:

“Det kan selvfølgelig handle om tidspunktet for dagens arrangement”.

Tidspunktet udelukker alle, der er i job eller under uddannelse.

“Vi må snakke om, hvad der kan gøres for ensomme unge fra for eksempel uddannelserne og fra kommunale bosteder”, siger Bente Rey.

6. juni 2026 Frivillige, Sønderborg

Sjov og Musik samlede Sønderborg på en solrig dag

6. juni 2026 Frivillige

Solen stod højt over Apotekerhaven, hvor årets første udgave af Sjov og Musik samlede både børn, voksne og musikglade sønderborgere. Bordene blev hurtigt fyldt, mens der blev serveret pølser, fadøl og slushice, og lokale musikere spillede live fra græsset. Blandt gæsterne var Line Giessing, som var mødt op sammen med sin søn, sin familie, naboer […]

Læs mere...