Grænseoverskridende kunstudstilling

28. april 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

MultiKulturhuset åbner 4. maj udstillingen KLIMA/MENSCH.

Temaudstillingen der sætter fokus på de påtrængende klimaudfordringer, er en del af et nyt grænseoverskridende samarbejde mellem BBK-SH i Schleswig-Holstein & BkF-Region Sydjylland, skriver MultiKulturhuset.

De to organisationer repræsenterer den professionelle kunstscene i Nordtyskland & Syddanmark.

12 tyske kunstnere har budt ind på temaet med et mangfoldigt og bredt spekter af forskellige teknikker og udtryk. Fra tegning, maleri og fotos til skulptur og installation.

Artiklen fortsætter under annoncen

15 danske kunstnere har bearbejdet samme tema, der samtidig udstilles  i Brunswiker Pavillon i Kiel.

De to udstillinger bytter ”plads” i juni, så det også er muligt at se vores egne kunstnere på begge sider af grænsen.
Billedkunstnernes Forbund og Bund Bildener Künstler har vedtaget at sætte gang i aktiviteter, der sætter skub i samarbejdet mellem danske og tyske kunstnere.

Temaudstillingerne i Sønderborg og Kiel vil være en årligt tilbagevendende begivenhed.

Der er fernisering på KLIMA/MENSCH i Multikulturhuset lørdag klokken 12.30, hvor Dr. Markus Herschbach, Universitetet i Flensburg vil åbne udstillingen.

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...