Mandskor og gospelkor synger sammen i Nordborg Kirke

1. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag klokken 19:30 synger Nordborg Sangforening, mandskoret, og Nordborg Gospelkor koncert i Nordborg Kirke.

Det er fjerde gang, at de to kor opfører en kirkekoncert, hvor koncerten bliver en blanding af fællessange med publikum og sange, de to kor opfører sammen og individuelt, skriver arrangørerne.

Mandskoret består af 15 herrer, og blev stiftet i 1903 med det formål, dels at fremme dansk kultur- og musikliv i regionen, og dels at glæde tilhørere og medlemmer med disciplineret dansk kormusik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gospelkoret er et blandet kor med 26 sangere, der blev startet i 2012 af organisten ved Nordborg kirke med det formål blot at afholde en enkelt koncert. Opbakningen var dog så stor, at koret fortsatte.

Det er i år to nye dirigenter, som begge er tiltrådt inden for det seneste år, der leder korene. Mandskoret ledes af Andrea Brachwitz Doll, mens gospelkoret ledes af organist ved Oksbøl og Nordborg kirke Stine Möglich Mathiasen.

Der er gratis adgang til dette arrangement, hvor der i pausen er mulighed for at købe kaffe og kage samt få en snak om oplevelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...