Der er snart udsolgt til Tjajkovskijs 5. symfoni

3. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester kan snart melde udsolgt til koncerten ”Tjajkovskijs 5. symfoni”, som finder sted torsdag den 9. maj i Alsion i Sønderborg. Der er stadig ganske få billetter tilbage til koncerten med et program sammensat af moderne og romantiske værker af Gioacchino Rossini, Herman D. Koppel og Peter Tjajkovskij. Rikke Sandberg er aftenens klaversolist og Bo Holten er dirigent.

Det skriver symfoniorkestret i en pressemeddelelse.

På programmet er Rossinis ouverture til Barberen i Sevilla, Herman D. Koppels klaverkoncert nr. 3 og Tjajkovskijs symfoni nr. 5.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover musikken er denne aftens koncert noget helt særligt, fordi en del af den, nemlig Koppels klaverkoncert, bliver indspillet til en cd-udgivelse.

Det er klaversolist Rikke Sandberg, som er med til at udødeliggøre Koppels mest opførte klaverkoncert, som der findes ganske få indspilninger af, og Sønderjyllands Symfoniorkester er stolte over at bidrage til udbredelsen af dette spændende og væsentlige værk i hans produktion.

Du kan købe EN BILLET HER

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...