KulturHub: Gå med i skoven

9. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag 14. maj kl. 19-20.30 inviterer KulturHub Sønderborg dig med på en 4,5 km gåtur med indlagte historier igennem den forårsgrønne Sønderskoven.

Med start fra P-pladsen ved Egetofte Naturskole på Egetoftevej slentrer deltagerne mellem træer, udsyn til sø og sund, fuglesang og almindelig hygge, skriver KulturHUb i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs stopper deltagerne op og Kulturhubbens formand Steen Bille giver en kort fortælling om at gå og vandre, noget der har inspireret mange anerkendte forfattere, forskere og videnskabsfolk gennem tiden.

På den måde håber KulturHub Sønderborg at forene kultur med motion, natur og hyggeligt samvær uden andet formål end at suge gode oplevelser til sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gåturen koster 20 kroner.

Den er åben for alle, vandrere, motionister, nysgerrige, naboer, kærester og hvem, der ellers har lyst.

Tjek KulturHub Sønderborg ud på Kulturhub.dk 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...