På søndag er der Åben Ø på Kegnæs

27. maj 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kitesurfere, fritidsfiskere, cykelryttere og fuglekiggere har for længst opdaget attraktionerne på Kegnæs – nu synes vi, at tiden er inde til, at andre også oplever, hvor skønt her er, så vi kan få liv i alle huse og sommerhuse på Kegnæs.

Det er blevet fast tradition med private loppemarkeder overalt på Kegnæs den første søndag i juni og i år udvides dagens program til arrrangementet ‘Åben Ø’, skriver arrangørerne

Kegnæs vil som vanligt være spækket med gode loppefund på de private loppemarkeder og hertil kommer, at Als Segway tilbyder gratis prøvekørsel ved forsamlingshuset, hvor der også vil være salg af sæber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et begrænset antal vil kunne smage vinene på Kegnæs’ vingårde – eller man kan udskifte garderoben hos Fru Hartvig og finde inspiration til hus og have i Den gamle stald.

Forsamlingshuset holder åbent med kaffe og kage mv.

Man kan besøge det nyrenoverede Kegnæs Fyrtårn, få fortællingen om en kegnesers deltagelse i 1. verdenskrig og nyde udsigten fra toppen hele vejen rundt.

Kegnæs International Airport vil være åben og er vejret til det vil der blive fløjet med noget så sjældent som et lille vaskeægte åbent dobbeltdækker fly.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan høre om og prøve tilbudene på Bodyfarm.

Hos Ejnar i Damkobbel kan man besøge en rosenhave i topklasse og også Musses landbrugsmuseum og meget mere.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...