Ekstra penge til Social- og Seniorområdet rokker ikke ved sparekrav

19. juni 2019 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmester Erik Lauritzen fortæller efter onsdagens økonomiudvalgsmøde, at der i det kommende budget er lagt flere penge i Social- og Seniorområdet.

“Vi ved jo, der bliver flere og flere og ældre – og selvom de fleste er friske og rørige, så er der også flere end tidligere, der skal have meget pleje. Det er der sat penge af til”, siger Erik Lauritzen.

Også indenfor socialområdet er der brug for ekstra penge.

“Også her er der lagt flere penge ind. Nogle af dem bruges på at hjælpe det stigende antal med psykiske lidelser og også på handicappede, der flytter hjemmefra og skal have plejepersonale”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Selvfølgelig skal unge, der har et handicap også flytte fra far og mor. Det er jo helt naturligt”, siger han.

Skal stadig spare 7 millioner

Økonomiudvalget kræver stadig, at Social- og Seniorudvalget finder besparelser for 7 millioner kroner. En besparelse samtlige medlemmer har nikket til.

“Nu sender udvalget en række ‘spareforslag’ i høring og de bakkes ikke op af Dansk Folkeparti”, siger borgmesteren.

Dansk Folkepartis udvalgsmedlem, Dorthe Mehlberg, er ikke kommet med andre spareforslag end dem, som de øvrige udvalgsmedlemmer har foreslået.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se spareforslagene HER på LINKET

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...