Augustiana åbner for sommerens kunstudstilling

26. juni 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Augustiana genåbner til efteråret under navnet Augustiana Kunstpark og Kunsthal.

Mens arbejdet med det nye kunstcenter står på, vil sommerens kunstinteresserede gæster ikke skulle gå forgæves. Onsdag 3. juli er der nemlig atter aktivitet i Det Hvide Palæ, når udstillingen, Positioner, åbner i de smukke lokaler i palæets stueplan.

Hele sommeren pryder farve- og formstærke værker rummene, skriver Augustiana.

Bag den brogede billedbuket står fire etablerede kunstnere, der alle har maleriet som omdrejningspunkt for deres kunst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Malene Bach og Malene Landgreen arbejder på hver deres måde med det konkrete maleri, hvor former, flader og farver danner abstraktioner, som giver plads til beskuerens egne fortolkninger. I kontrast hertil lader Adam Saks farven eksplodere i et kraftfuldt figurativt maleri med ornamentale kvaliteter, mens Jes Formsgaard skaber detaljerede og sært foruroligende arkitekturlandskaber.

Positioner kan ses 3. juli – 11. august på tirsdage-søndage klokken 12 – 16.

Der er gratis adgang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Adressen er fortsat Palævej 14 i Augustenborg.

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...