De ældres kolonihavehus hedder Hyggebo

28. juni 2019 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag middag var der samlet en stor flok af brugerne fra Mølleparken Plejecenter i en kolonihave i Haveforeningen Sønderskov og anledningen var, at kolonihavehuset skulle navngives.

Og et skilt afslørede, at huset hedder Hyggebo.

Efter navngivningen blev der budt på ringridere, øl og vand.

“De frivillige på plejecentret købte haven sidste sommer og har brugt tid på at gøre den i stand. Trods travlhed, så var der jævnligt ældre fra pelejecentret på besøg og også en masse børn”, siger Ove Bech Mikkelsen, der selv er frivillig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dagplejebørn og børnegrupper fra Red Barnet, Røde Kors og Frelsens Hær besøger haven og sidste år var her 389 børn i det hele”, siger Ove Bech Mikkelsen til SønderborgNYT.

Der er rigtig god mening i, at de aældre har en kolonihave, som de kan komme ud i.

“Det er noget helt andet end at sidde i plejecentrets gårdhave, hvor man hele tiden ser mure”, siger aktivitetsmedarbejder Hanne Køhler. Dét, at få de ældre fra plejecntret til kolonihaven, er et projekt i sig selv.

En beboer tog turen til Sønderskov-haven på parallelcykel, mens de øvrige blev kørt med minibus.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har kun to busser, så det tager tid”, siger Ove Bech Mikkelsen. Men han tilføjer straks:

“Når vi ser, hvordan de ældre lyser op her i haven, så er det jo det hele værd”.

 

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...