Tour de France i Sønderborg følges af 10 til 20 millioner tv-seere – ikke af milliarder

4. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når Danmark i 2021 skal være vært for starten af Tour de France, vil “flere milliarder seere” følge med, og det er ubetalelig reklame for nationen.

Sådan blev nogle af fordelene ved at arrangere tre etaper af det franske løb fremlagt i februar, skriver Politiken.

Men de positive effekter ved den største offentlige investering i en idrætsbegivenhed nogensinde er groft overdrevet. Det mener forskere, skriver Politiken.

“Politikere skal sælge begivenheden til folket for at retfærdiggøre investeringen af offentlige penge. Derfor refererer de til overdrevne tal”, siger sportsøkonom Daam Van Reeth til Politiken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han er professor ved universitetet i belgiske Leuven og har forsket i cykelsportens økonomi.

“Det er selvfølgelig for dårligt, at franskmændene bruger forkerte tal, men der er nu ingen af os, der har sagt ja til at være start- og målbyer, som fortryder. Tour de France er en af verdens største begivenheder og et kæmpe vindue til verden”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

De danske arrangører havde ellers adgang til mere troværdige oplysninger end dem, der blev præsenteret i februar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det viser aktindsigter fra Statsministeriet.

10 til 20 millioner seere ser Touren ramme Sønderborg

Eksempelvis er det ifølge Daam Van Reeth ikke i nærheden af at være præcist, at ‘flere milliarder seere vil følge med’.

For en individuel etape ligger det på mellem 10 og 20 millioner, siger han til Politiken.

Pengene passer heller ikke

Også de mulige indtægter for Danmark er ifølge flere forskere pustet op, mens udgifterne bliver større end de knap 90 millioner offentlige kroner, de er angivet til at være.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for interessentskabet bag den danske Tour de France-start er Frank Jensen, overborgmester i København.

Men hans pressefolk henviser til Alex Pedersen, der er ansat som direktør for Grand Départ Copenhagen Denmark 2021.

“Jeg vil gerne lægge mig fladt ned. Der er ikke flere milliarder mennesker, der kommer til at se de tre danske etaper. Det er simpelthen en fejl, som jeg kun kan beklage”, siger Alex Pedersen til Politiken.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...