Sønderborg Boldklub inviterer til festlige fodboldage

26. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 24. oktober 1919 blev Sønderborg Boldklub stiftet og det betyder, at klubben i år kan fejre sit 100 års jubilæum.

I 1992 betød en fusion med Ulkebøl FK, at klubben blev omdøbt til SUB Sønderborg.

I 2009 blev Sønderborg Inter stiftet af spillere, som tidligere har spillet i SUB Sønderborg.

Flere år efter, den 13. november 2017, fusionerede SUB Sønderborg og Sønderborg Inter.

I den forbindelse blev der lavet en aftale om at finde et fælles navn og et fælles logo, som skulle skabe grobund for det nye samarbejde mellem klubberne, skriver fodboldklubben.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at ære de historiske rødder er det på en ekstraordinær generalforsamling enstemmigt blevet besluttet, at klubbens nye navn skal være Sønderborg Boldklub.

Med navneskiftet vender foldboldklubberne tilbage til sine rødder.

Beslutningen sker i forbindelse med 100 års jubilæet for Sønderborg Boldklub og navneskiftet skal ses som en hyldest til denne.

Festlige dage

100 års jubilæet vil gennem den nuværende udendørssæson blive fejret gennem forskellige arrangementer ved SFS-hallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Festlighederne starter den 31. august kl. 10:00 med et tre-mands stævne for klubbens yngste medlemmer, de Små Fødder, hvor 12 hold er tilmeldt.

De Små Fødder efterfølges af en ungdomskamp i U14 og en seniorkamp i serie 2.

Den 14. september kl. 10:00 går det løs igen, og det bliver med et stort Para-fodbold stævne, hvor hold fra hele Jylland og Fyn deltager.

Der vil til festlighederne også være hoppeborg, fartmåler og andre sjove aktiviteter.

Desuden vil der være tændt op for grillen og cafeteriet vil være åbent.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...