Sønderborg Garden holder åbent hus alle onsdage i september

2. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg garden tæller i dag 45 unge mennesker i uniform og omkring 15 elever og de vil så gerne have flere med.

Derfor arrangeres åbent hus hver onsdag i september kl. 19-20 på Humlehøjskolen, hvor der er mulighed for at få mere information om hvad det vil sige at være med i en garde, man kan prøve en tromme og en trompet, høre Garden øve og snakke med gardisterne om garderlivet.

Eneste forudsætninger for at starte er at du er mellem 8 og 20 år, har lyst til at lære at spille musik, og indgå i et unikt fællesskab der er sjovt, dannende og giver oplevelser og venner for livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man behøver altså ikke kunne noget med musik i forvejen. Garden sørger for at lære dig alt som er nødvendigt. Instrumenter og uniform låner man af garden, så der er ikke nogen stor investering forbundet med det.

At Sønderborg Garden er et fedt sted at være, får man hurtigt bekræftet ved at spørge gardisterne selv:

”Jeg går i garden, fordi jeg altid har været meget glad for musik. Det har lært mig at være mere åben, og at turde stå selv. Man lærer at det er okay at lave fejl, folk bliver ikke sure. Og man får oven i det en masse venskaber der holder”, siger Cecilie Mau i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Garden tilbyder også hele tiden de unge mennesker at udvikle sig. F.eks. er Cecilie Mau underviser for Gardens elever:

”Jeg underviser også gardens elevorkester, ved siden af. Dette er en god oplevelse for mig, og for eleverne. Eleverne lærer at spille sammen før de kommer ind i gardens orkester, og som gardister er vi med til at skabe fremtiden for garden.”

Sønderborg Garden håber på en masse besøg de næste onsdage.

Er man forhindret i at deltage, kan der altid ringes til den elevansvarlige, Henrik Juul, på telefon 61603421.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. maj 2024 Politik, Sønderborg

Unge kom med deres bud på et byrum på DSB-grunden

7. maj 2024 Politik

På DSB-grunden, som også huser Ungdomshuset Mejeriet, skal der bygges et kollegie og der er lavet et skitseforslag, som viser, hvordan det kan komme til at se ud. “Det forslag er sendt i udbud og så venter vi og ser, hvem der vil købe grunden og bygge”, sagde byrådsmedlem Didde Lauritzen på en ungeworkshop i […]

Læs mere...