Kontaktudvalget for militære traditioner indvier mindesten

10. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

MKandag er mindehøjtidelighed indvies to mindesten i Nørreskoven. Det sker på 75 årsdagen for de to flystyrt der fandt sted i 1944.

Flere faner fra Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet deltager, og fra Hjemmeværnet deltager blandt andre J.P. Rasmussen og L. Larsen, skriver kontaktudvalget.

Mindehøjtideligheden tager sin begyndelse, når Hjemmeværnssoldater, foreninger med faner fra Kontaktudvalget for bevarelse af de militære traditioner i Sønderborg området møder op klokken 18:00 ved ”Den Lodne Bøg” i Nørreskoven, som stedet kaldes, selv om bøgen ikke står mere

Artiklen fortsætter under annoncen

På slaget 18:30 marcherer en trop, med sækkepibe i spidsen, med faner og fire fakler i spidsen, mod den såkaldte ”Englænderhøj”, hvor der bliver budt velkommen af løjtnant Peter Mathisen, chef for Flyverhjemmeværnseskadrille 286.

Årets taler er borgmester Erik Lauritzen, som afløses af J.P. Rasmussen, der som formand for Kontaktudvalget indvier de to nye mindesten med navnene på de to besætninger, der mistede livet her, da deres to Handley Page Halifax bombemaskiner stødte sammen i luften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maskinerne var på vej hjem fra bombetogt over Tyskland mod baserne i Storbritannien da den ulykkelige hændelse fandt sted. En hændelse der kostede 14 allierede flyvere livet.

Mindehøjtideligheden gennemføres på mandag på 75 årsdagen for hændelsen, og alle er velkomne til at møde op i Nørreskoven for at ære de 14 allierede flyvere.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...