Standup: Torben Chris’ ABC

17. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torben Chris er kendt som det mest uforsonlige brokkehoved i dansk stand-up og det kan du opleve i Sønderborghus den 25. september fra klokken 19. Når han først har fået fat i et emne, som trænger til en lærestreg, slipper han det ikke, før det ligger knockoutet og gispende efter luft på scenegulvet. Han har en holdning til stort og småt, men har han noget at have det i?

Svaret er ja – Torben Chris har licens til at være belærende. Han er nemlig uddannet folkeskolelærer, men lykkeligvis – for de danske skoleelever – har han endnu ikke slået sine folder i undervisningssektoren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indtil nu, altså.

For i sit nye onemanshow løfter han sit brok og sine observationer til et endnu mere belærende og hårdtslående niveau end nogensinde før, skriver Sønderborghus.

I showet kaster Torben Chris sit altid kritiske blik på hverdagens finurlige observationer og betragter dem gennem sine logiske briller. For som man også har kunnet se i tv, er Torben Chris meget optaget af, om ting giver mening. Gør de ikke det, kommer de en tur igennem ‘Chris-maskinen’ og kommer ud i den anden ende som jokes med kant og skarpe holdninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torben Chris er ikke bleg for at stikke snuden frem i den offentlige debat. Han har blandt andet gjort sig internationalt bemærket med et billede af sig selv i badekar med sin datter – og med sin egen far. Derudover har man i to sæsoner kunnet se en frådende Torben Chris brokke sig over alt fra politikere til popcornpriser i programmet “Giver det mening – ifølge Torben Chris” på TV 2 Zulu.

“Torben Chris’ ABC” er komikerens andet onemanshow – foruden hans tre succesfulde shows sammen med Thomas Hartmann, “Mens Room”. Showet er minutiøst gennemarbejdet, så hvis du ønsker at bruge din energi på en skolelærer, du rent faktisk gider at blive belært af, er der her garanti for, at du bliver begavet med både morskab, klogskab og galskab.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køb DIN BILLET HER

4. maj 2024 Kultur, Sønderborg

Koncertsalen Alsion har fået ny bestyrelsesformand

4. maj 2024 Kultur

Den mangeårige bestyrelsesformand for Fonden Koncertsalen Alsion, Ole Balle, har valgt at fratræde som følge af sin pension og det har udløst en intern bestyrelsesrokade, skriver fonden. Den hidtidige næstformand, økonomichef i Bitten & Mads Clausens Fond, Mads Thomsen, har indtaget formandsposten. Kultur- og Fritidschef i Sønderborg Kommune, Morten Skovmand Fogh, er ny næstformand. Bestyrelsens […]

Læs mere...