Renoveringsprojekt: Tirsdag begynder samlingen af Dybbøl Mølle

19. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den nye murkrone er støbt i beton og de rette huller og udfræsninger til befæstningsbeslag er udført. Den nye tandkrans er rustbeskyttet og monteret på murkronen. Det hele ligger klar på jorden ved Dybbøl Mølle, så den store BMS-kran tirsdag kan løfte de nye dele på plads øverst på møllen.

Hermed starter første fase af samlingen af den historiske mølle, som nu har ligget adskilt i hoveddele i et par måneder, skriver bestyrelsen for Dybbøl Mølle.

Herefter skal murerne fra Fynsk og Søn i gang med at mure en skalmur udenpå beton kronen, som derefter skal pudses. Når det er afsluttet, er der igen behov for en stor kran til atter at løfte møllehatten op på plads.

Artiklen fortsætter under annoncen

Møllehatten er i mellemtiden blevet grundigt efterset og tandhjulene er renset og rustbeskyttet, lejer er udskiftet og træværket er malet ‘Dybbøl Mølle-rød’. Den mangler endnu den sidste klargøring, men vil være klar, når murkronen er klar til at modtage hatten.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...