Husk der er eSportmesse i Det Blå Gymnasium på lørdag

24. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når eSport Messe Sønderborg løber af stablen på lørdag er det med et stort og bredt program, som rummer alle aspekter af eSport – fra hardware og turneringer til fysioterapi og foreninger. Messen har spændende oplevelser for børn, unge og voksne, og uanset om man er dedikeret gamer, i familie med en der er går op i computerspil, eller bare er nysgerrig på hvad eSport er, så er der masser af aktiviteter at deltage i, skriver Det Blå Gymnasium.

Hele dagen er der turneringer, hvor de besøgende kan dyste i de største og mest populære spil som FIFA, CS:GO, Rocket League, League of Legends og ikke mindst Fortnite, som er et af de hurtigst voksende spil blandt de helt unge. På messen er også mange stande, hvor man kan høre om mulighederne for at kombinere sin passion for eSport med sin uddannelse, foreningsliv og om, hvorfor en sund og aktiv livsstil med blandt andet kostplaner og fysioterapi er vigtig, hvis man vil være dygtig i eSport.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præmier for over 20.000 kroner

Messen får en hel række af særlige gæster blandt andre kan man møde Trier-brødrene kendt fra TrierGaming og spille med Fortnite-streamer MaXsa. Præmier til vinderne af de forskellige turneringer sponsoreret af lokale virksomheder for i alt over 20.000 kr. kommer også til at være et trækplaster.

Idémanden bag messen er eSport-koordinator på Det Blå Gymnasium i Sønderborg, Hjalte Sparvath Brautsch, som fortæller:

”Esport er rykket fra teenageværelserne og ind i sportsklubber og de store arenaer og vokser helt enormt i disse år. Men for mange er eSport stadig et ukendt begreb, selvom at børnene eller manden måske spiller og ser eSport. Messen samler eSport-entusiaster til en kæmpe fejring af sporten, og inviterer deres familie og venner til at opleve det hele sammen med dem. Mange forældre oplever, at det er svært at forstå deres børns interesse for gaming og eSport, selvom de gerne vil. At tage på messen sammen som familie er et oplagt sted at starte”.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...