Resultaterne fra Sønderborg-boksernes Fight Night

27. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I weekenden var der Fight Night i Broager Sparekasse Skansen i Sønderborg, hvor de lokale boksere gik i ringen mod boksere fra flere forskellige klubber.

Første kamp var ikke en egentlig kamp, men opvisning, hvor Alina Boysen mødte Anne Marie fra BK Rollo.

Mushtaq Mushtaq gik i ringen mod Viskhan Magadiev fra Aabenraa og den kamp vandt Mushtaq Mushtaq med dommerstemmerne 3-2.

Royed Royed vandt med dommerstemmerne 5-0 over Rasmus Rasmussen fra Bokseklubben Rollo.

I den tredje kamp på Fight Night-aftenen blev det til sejr til Vollsmose-bokseren Anas Awais Hagi, der fik tre af fem dommerstemmer efter kampen mod Sønderborgs Oliver Brommann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedre gik det for Shvan Khallo, der stod overfor Jeppe Engell Andersen fra BK Rollo. Sønderborgbokseren fik tre af dommernes stemme og de to gik til Jeppe Engell Andersen.

Mads Emil Sandholdt fra Sønderborg fik slet ingen dommerstemmer efter sin kamp mod Jeppe Brandt fra Nykøbing Falster Bokseklub, som fik alle fem.

En flot sejr med dommerstemmerne 5-0 var resulatet efter Mohamed Atris havde bokset mod Daniel Larsen fra Helsinge.

Morsur Barayev fra IK Semper fik fire af dommerstemmerne efter at have været i ringen mod Oliver Clausen fra Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ahmad Hammid tabte sin kamp med dommerstemmerne 2-3. Han mødte Tommy Minh Phan fra Champs Camp.