To sønderjyske mænd skal afsone tilsammen godt fire års fængsel

10. december 2019 112 Skrevet af: Ole Kæhler

To mænd på 34 og 28 år fra Sønderjylland blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt  fængsel i henholdsvis tre års og et år og tre måneder i en omfattende sag om indbrudskriminalitet af særlig grov beskaffenhed, hæleri af særlig grov beskaffenhed samt andre tyveriforhold med videre.

Den 34-årige, som var tiltalt for flest forhold, blev idømt tre års fængsel, mens den anden tiltalte blev idømt et år og tre måneders fængsel, skriver Anklagemyndigheen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indbrud mod virksomheder

De to mænd blev dømt for i en række tilfælde at have begået indbrud mod virksomheder og institutioner flere steder i Sønderjylland, hvor de primært havde stjålet entreprenørmaskiner samt trailere til at køre genstandene væk i, ligesom de også blev dømt for hæleri af entreprenørmaskiner.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi havde rejst tiltale ud fra bestemmelserne i straffeloven om indbrudskriminalitet og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skyldes sagskompleksets omfang og at kriminaliteten havde været organiseret.

De stjålne genstande repræsenterer en værdi på mellem 800.000 og en million kroner.

De to mænd blev i tilgift også dømt for en række færdselsforseelser, blandt andet kørsel i narkopåvirket tilstand.

Hændelserne har fundet sted i perioden mellem november 2018 og den 1. maj 2019, hvor den 34-årige mand blev anholdt. Han har siddet varetægtsfængslet frem til retssagen.

Den 28-årige har ikke været varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge dømte modtog dommen.

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...