ProjectZero: Mere fart på udfasning af gas- og oliefyr

10. januar 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNYT kunne tidligere i dag fortælle, at der er fart på tilslutningerne til fjernvarmen i Sønderborg Kommune og at der i 2019 er kommet yderligere 373 boliger med i fjernvarmen og det glæder ProjectZero direktør Peter Rathje:

”Det glæder mig at der i 2019 blev sat turbo på udskiftningen af gas- og oliefyr til grøn fjernvarme. Sønderborg Varmes fjernvarmeløsning er både en grøn, billig og komfortabel varmekilde for boligejerne i fjernvarme-områder”, siger Peter Rathje, der dog ønsker mere fart på udfasningen af gas- og oliefyr:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal have endnu mere fart på udfasningen af gas- og oliefyr i 2020 og dette gælder i særdeleshed de boliger som ligger udenfor fjernvarme-områderne – og hvor varmepumper derfor er den rette løsning”, siger Peter Rathje.

I følge ProjectZero-direktøren kan boligejere der vælger at skifte til en luft-til-vand varmepumpe eller et jordvarmeanlæg,  glæde sig til øget komfort, bedre indeklima og lavere varmeregning.

“Så tag fat i områdets VVS-installatører og bliv hjulpet godt på vej”, siger Peter Rathje, som konkluderer, at denne opfordring henvender sig til mere end 5.000 husstande udenfor fjernvarme-områderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

I takt med at strømmen bliver 100 procent CO2-neutral, udgør varmepumperne en CO2-neutral, prisbillig og langsigtet varmeløsning for boligejere uden for fjernvarmeområderne, heriblandt sommerhusområderne.

Ifølge Roadmap2025, som er Sønderborg-områdets klimahandleplan frem mod CO2-neutralitet i 2029, skal grøn fjernvarme udfase 4.100 olie- og gasfyr i byerne.

Sønderborg-områdets fjernvarmeanlæg har gennem de seneste år udfaset fossile brændsler og varmeforsyningen bygger nu på blandt andet sorteret affald, biomasse, store varmepumper og solvarme – og i Nordborg konverteres gas til biomasse og overskudsvarme til boliger i både Nordborg og Guderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Danmark opvarmes omkring 500.000 boliger i dag med fossile energikilder og det kan de danske fjernvarmeselskaber ændre på.

Ifølge Fjernvarmeselskabernes brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, kan fjernvarmesektoren bidrage med op mod halvdelen af den samlede CO2-reduktion, der skal opnås inden 2030, som regeringen har sat som mål i klimaloven. Det skriver Dansk Fjernvarme i deres ’Grøn varme til 500.000 boliger’.

Foto: Nils Rosenvold – Dansk Fjernvarme

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...