Countrybandet Bound by Law spiller i Sønderborghus

24. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag den 31. januar kan Sønderborghus for første gang byde velkommen til det prisvindende danske Dark Country-band, Bound by Law.

Det er ingen tilfældighed, at bandet har valgt at spille året første koncert i Sønderjylland. Sidste sommer væltede Bound by Law Jam-teltet på Tønder Festival foran et hoppende, dansende og hujende publikum. Det var ikke alene publikum, der var begejstrede, også den amerikanske country sanger Charley Crocket og hans band, som så koncerten fra backstage-området måtte tage cowboyhatten af for Bound by Laws energifyldte optræden med ordene: “You guys rock!”

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter den forrygende modtagelse vi fik af publikum på Tønder Festival i sommers, var vi alle sammen enige om, at vores første koncert i 2020 skulle være i Sønderjylland”, siger forsanger Mads Wilhjelm i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Det er første gang vi besøger Sønderborghus, men vi har hørt meget godt om spillestedet fra andre bands, så vi glæder os, og håber, at få en masse nye venner”.

Bound by Law udgiver deres fjerde album i maj, så der gode chancer for at høre nogle af de nye sange ved koncerten på Sønderborghus fredag den 31. januar kl. 20.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetten finder du HER på LINKET

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...