Silvia Wilk: Det er lærerigt at samle på postkort

26. januar 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Parret Silvia Wilk og Nicolai Johannsen var søndag på messe i Augustenborgs kultursal, hvor den Sønderborg Frimærkeklub havde inviteret til messe. Her kunne der ses, byttes og handles mønter, sedler, frimærker og postkort.

“Vi har omkring 16.000 forskellige postkort og jeg synes, de er spændende, fordi de fortæller vores historie. Og historien i Slesvig og Sønderjylland er jo spændende”, siger Silvia Wilk til SønderborgNYT.

Hun har adskillige postkort fra genforeningen, postkort med skibe og det ‘gamle’ Sønderborg – og også en del, hvor motiverne er fra landbruget.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På postkortene kan man følge udviklingen i landbruget og vise mindre børn, at der var en gang, hvor bønderne pløjede markerne ved at spænde heste foran ploven”, siger Silvia Wilk.

Den store samling er blevet til over 30 år.

“Og vi finder ‘nye’ postkort, når vi er til messer, som den, der er, her i Augustenborg. Vi har også et stort netværk, der er på udkig for os”, siger Silvia Wilk. Slægtsforskere falder også over en del ældre postkort, som på en eller anden måde er en del af en families historie.

Artiklen fortsætter under annoncen

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...