Red Barnet og SOS-Børnebyerne inviterer til foredrag: Bent Jensen med ‘Linak og Spillemanden’

27. januar 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Det er efterhånden en tradition, at SOS Børnebyerne og Red Barnet i Sønderborg en gang om året arbejder sammen om et arrangement med overskriften: Foredrag, musik og sønderjyske kager.

I år er derfor ingen undtagelse, og det er lørdag den 14 marts klokken 14 -16:30 i Det Sønderjyske Hus. Denne dag er desuden Red Barnet Danmarks 75 års fødselsdag, så der er ekstra grund til at feste, skriver arrangørerne.

Årets foredragsholder er Bent Jensen, direktør og ejer af LINAK. Hans emne er Linak og Spillemanden og det bliver helt sikkert interessant og underholdende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foruden det travle liv som en succesfuld erhvervsmand er musik også en stor del af Bent Jensens tilværelse. Han spiller selv violin og er med i flere grupper.

Han medbringer violinen og leverer denne lørdag det musikalske indslag sammen med Dorthe, der spiller harmonika.

Det Sønderjyske Køkken står for en kagetallerken med lækre sønderjyske kager, og derudover er der flere lokale kunsthåndværkere til stede med udstilling og salg, hvor en del af overskuddet går til SOS Børnebyerne og Red Barnet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overskuddet af arrangementet deles mellem Red Barnets arbejde med børn og familier i Sønderborg kommune og SOS Børnebyernes arbejde i Etiopien – bl.a. forebyggende arbejde blandt fattige familier og oprettelse af et korps af plejefamilier til efterladte børn.

Alle er velkomne, og vi håber rigtig mange har lyst at være med.

Der er allerede godt gang i billetsalget, så det er med at slå til.

Billetterne koster 150 kr. og kan købes på turistkontoret eller via MobilePay 30638995 – husk at skrive navn i beskedfeltet.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...