LY Copenhagen er lukket på ubestemt tid

4. februar 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Rundt omkring i landet er der rigtigt mange mennesker, der ikke ved, at der mandag var brand hos Lazy Dog i Sønderborg og de ved heller ikke, at det gav omfatten røg- og sodskader hos LY Copenhagen, hos Telia og den lille it-butik, som er nabo til LY Copenhagen.

Netbutikken også ramt

“LY Copenhagen er lukket på ubestemt tid”, siger Adam Ferati til SønderborgNYT. Hvor mange online-bestillinger, der er tikket ind i løbet af mandagen har han ingen anelse om.

“Vores computer stod i butikken, så den er ødelagt”, siger han. Han tilføjer, at de kunder, der har online-bestillinger selvfølgelig får deres penge igen, hvis de ikke kan vente på, der kommer nyt varelager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu arbejder LY Copenhagen på at finde lokaler, få nye varer hjem og få gang i netbutikken så hurtigt som muligt.

“Butikken på hjørnet af Perlegade og Jernbane vil være lukket i rigtig lang tid.

“Vi skal holde os væk indtil politi og forsikringsselskabet er færdige med at efterforske og vurdere skaderne. Det kan tage mange måneder”, siger Adam Ferati.

Tak til omsorgsfulde kunder

“I løbet af mandag og også natten til tirsdag har mange kunder skrevet til os på de sociale medier og vi er glade for den omsorg, som de har vist os. Det gør os endnu mere stålsatte på, at vi vender tilbage og bliver stærkere end før”, siger Adam Ferati.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

30. april 2024 112, Sønderborg

Motorcyklist kvæstet

30. april 2024 112

Mandag var der en bilst, der ville svinge ind på en parkeringsplads ved Nørre Havnegade i Sønderborg. “Bilisten overser en motorcyklist, der kom kørende i modsat retning, så da bilen drejede til venstre blev den ramt af mortorcyklen”, siger Jeppe Ansager fra det lokale politiet. “Motorcyklisten blev kvæstet ved uheldet og er indlagt på sygehuset”.

Læs mere...