Tyskland lukker sin grænse til Danmark fra klokken 06 mandag morgen. Det oplyser ministerpræsidenten i Slesvig-Holsten, Daniel Günther, til nyhedsbureauet dpa, i følge TV2. Og det betyder, at danskere – indtil videre – ikke kan handle i grænsebutikkerne.
Daniel Günther siger, at han har fået det bekræftet under en telefonsamtale med den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer.
Flere medier har tidligere søndag meddelt, at den tyske regering vil lukke grænserne til Østrig, Schweiz og Frankrig i et forsøg på at stoppe spredningen af coronavirus.
Det er endnu ikke bekræftet.
Tyskland har officielt bekræftet 4.585 smittetilfælde af coronavirusset.
Ni er døde.
INFORMATION OM CORONAVIRUS/COVID-19:
Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk
Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33
Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori
Lad os stå sammen – hold afstand!