På et tidspunkt mellem onsdag klokken 22:30 og torsdag morgen, har der været en indbrudstyv på Østerkobbel i Sønderborg.
“Han har knust en rude i en terrassedør i en villa, men det ser ikke ud til, at han fik noget med derfra”, siger Jens-Peter Rudbeck fra Politiet og tilføjer:
“Det ser ud til, vi på indbrudssiden er inde i en stille periode og det er jo dejligt”.
Indbrudstyvene har uden tvivl bemærket, at langt de fleste mennesker opholder sig hjemme en meget stor del af døgnet – og det mærkes også hos politiet.















