Forvaltningen anbefaler et nej til foreningsaktiviteter på Porsgrunnsgade

27. marts 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Forvaltningen har modtaget en ansøgning om at ændre anvendelsen af ejendommen Porsgrunngade 2 i Sønderborg til foreningsaktiviteter.

Ejendommen ligger i et område, som i kommuneplanrammen er udlagt som boligområde. Forvaltningen vurderer, at foreningsaktiviteter er i strid med kommuneplanen. Forvaltningen vurderer desuden, at der er tale om en ændret anvendelse af ejendommen til en aktivitet, som ikke kan indpasses i et boligområde uden væsentlig genevirkning for omgivelserne, skriver forvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen anbefaler derfor, at Teknik- og Miljøudvalget på mødet tirsdag nedlægger et forbud mod den ansøgte anvendelse til foreningsaktiviteter.

Forvaltningen har efterfølgende konstateret, at ejendommen i praksis allerede er taget i brug til det ansøgte formål. Ligeledes har forvaltningen konstateret, at foreningsaktiviteterne giver et langt større parkeringsbehov end hvad der kan løses på egen grund, hvilket medfører en uhensigtsmæssig trafikbelastning i området.

I ansøgningsmaterialet er der redegjort for en løsning på problemstillingen i forhold til parkering. Det er dog forvaltningens vurdering, at den skitserede løsning ikke er brugbar, fordi den ikke løser parkeringsbehovet på egen grund.

7. juni 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Sønderjyllands Symfoniorkester hylder Lil Lacy med portrætkoncert

7. juni 2026 DET SKER

Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til portrætkoncert af orkestrets huskomponist Lil Lacy. Koncerten præsenterer tre af hendes værker, der udspringer af dialogen mellem komponist og musikere. Det sker torsdag den 11. juni i Koncertsalen Alsion. Lil Lacy er Sønderjyllands Symfoniorkesters huskunstner i årene 2024-2024, og hendes musikalske samarbejde med orkestret har en særlig dybde, der opstår gennem […]

Læs mere...