Als Revyen opgiver nu helt at spille revy i år

28. maj 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Oprindelig skulle Als Revyen have spillet for fulde huse i marts. Så kom corona og revyen blev udsat til september, men nu er revyen helt aflyst i år – og i stedet går revyholdet fra oktober i gang med at tilrettelægge Als Revyen 2021.

“Der er flere ting, der gør det umuligt at spille revy i september”, siger revyens bagmand, Peter Buhl.

“De nye retningslinjer, for at hindre spredning af coronasmitte, betyder for os, at plads og afstandskrav for publikum, der formentlig også vil gælde i september, begrænser os til at reducere billetsalget til under halvdelen. Altså til skal vi spille for højst 500 for alle fire forestillinger. De foreskriver også, at vi skal arbejde med et afstandskrav på 2 meter mellem skuespillerne – og det virker nærmest umuligt og ikke særlig ‘revysk’. Derfor aflyser vi helt”, siger Peter Buhl i en pressemeddelelse.

“Opførelse af revyen i september vil også kræve mange ressourcer til ændringer i programmet og til opførelsen, fordi ikke alle numre holder oven på den lange pause og coronakrisen. Ved helt at aflyse revyen får vi mulighed for at søge dækning af vores underskud ved en af statens hjælpepakker”.

I marts nåede revyholdet lige gennem generalprøven – og så stoppede Coronaen resten – du kan se SønderborgNYTs billeder fra årets eneste forestilling her på linket.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Stor politiaktion ved lagerbygning i Sønderborg

22. juli 2026 112

Tirsdag aften rykkede Syd- & Sønderjyllands Politi massivt ud til en lagerbygning på Kærvej i Sønderborg, hvor en mistanke om ulovlig opbevaring af fyrværkeri satte en større efterforskning i gang. Politiet har været til stede på adressen siden tirsdag klokken 19.11, og arbejdet med sagen fortsætter fortsat. Som led i indsatsen blev EOD (Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, […]

Læs mere...