Sparekniven rammer den kollektive trafik

7. august 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Aftaleparterne i Byrådet godkendte med budgetaftalen for 2020-2023, at der skal frigøres 5,5 millioner kroner årligt inden for området ‘kollektiv trafik’.

Heraf skal fire millioner spares ved delvis egenbetaling på ungdomskort, mindre natbuskørsel, reduktioner i bybusdriften og omlægning af skolekortet. Dette det giver dog ikke en besparelse på fire millioner kroner årligt, hvorfor forvaltningen fremlægger forslag til yderligere budgetbesparende tiltag.

Det resterende beløb på 1,5 millioner vedrører Flextur og visiterede kørselsordninger og vil blive håndteret særskilt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Emnet blev drøftet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni. På den baggrund anbefaler forvaltningen, at budgetreducerende tiltag sker ved øget egenbetaling på ungdomskort, lukning af ventesal på Sønderborg Busstation, øget gebyr for erstatningsskolekort samt nedlæggelse af bybuslinjerne 2 og 6.

Teknik- og Miljøudvalget har beslutningskompetencen og forvaltningen indstiller, at de folkevalgtesiger god for:

En højere egenbetaling på ungdomskort til ungdomsuddannelse fra 50 kr. til 100 kr. pr. måned fra 1. januar 2021
Artiklen fortsætter under annoncen

En højere betaling for erstatningsskolekort fra 50 kr. til 150 kr. fra 1. september 2020

At ventesalen på Sønderborg Busstation lukker pr. 1. december 2020

At bybuslinje 2 nedlægges pr. 27. juni 2021

At bybuslinje 6 nedlægges pr. 27. juni 2021.

3. maj 2024 112, Sønderborg

Seks mand slog og sparkede 15-årig dreng

3. maj 2024 112

Torsdag aften klokken 20 blev en 15-årig dreng smidt til jorden af seks personer, som derefter sparkede ham i hovedet og i maven. “Episoden fandt sted tæt på EUC Syds parkeringsplads på Ørstedsgade i Sønderborg”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi. “Ifølge offeret, så skyldes episoden, at de seks, der sparkede, mente, at […]

Læs mere...