Folkeskolerne får penge til flere lærere

9. august 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen vil styrke foleskolerne og derfor sendes der en større sum ud i kommunerne – og de penge skal bruges på flere lærere. Sønderborgs folkeskoler får i alt 8.200.000 kroner, som skal fordeles mellem skolerne.

Fordelingen af de 3,3 millioner kroner i 2020 samt de 4,9 millioner kroner i 2021 mellem kommunens 16 folkeskoler og Ungecenteret betyder, at alle skoler med virkning fra den 1. august 2020 og til og med den 31. december 2021 tildeles 10 lærertimer og at de resterende penge fordeles ud fra tildelingsmodellens socioøkonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen forventer, at det politiske udvalg godkender fordelingen af pengene på udvalgsmødet på onsdag.

Regeringen vil have snor i, om pengene bruges rigtigt, så der er krav om revisorpåtegnet regnskab for kommunernes anvendelse af pengene, hvor det dokumenteres, at kommunerne har anvendt tilskuddet til ansættelse af lærere i folkeskolen.

Kommunernes skal også bekræfte, at tilskuddet er lagt oven i det vedtagne budget for 2020, og at en eventuel budgetmæssig omprioritering på folkeskoleområdet ikke skyldes det tildelte tilskud.

Artiklen fortsætter under annoncen

I tilfælde af at det ikke kan dokumenteres, – eller at alle penge ikke er blevet brugt – skal beløbet sendes tilbage til ministeriet.

Her kan du se, hvor mange penge de enkelte skoler får.

1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Sønder Havnegade bliver hygge- og gågade fra 13. juni

1. maj 2024 Politik

Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte på deres møde den 1. marts 2022, at Sønder Havnegade lukkes for kørende trafik hele døgnet alle ugens dage i hele juli og august måned, hvert år fra 2022. Årets efter var der enighed om at lukke gaden for bilerne to uger tidligere. ”I Teknik, By og Boligudvalget var vi […]

Læs mere...