Nyt præsidium i Y’s Mens Club

22. august 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Y’s Men’s Club har netop holdt sin coronaudskudte generalforsamling med godkendelse af beretninger, regnskab og budget. Præsidenten afsluttede med en tak til klubbens medlemmer for en god indsats i den første del af året.

Efter generalforsamlingen var der præsidieoverdragelse.

Det nye præsidium 2020-2021 består af: Præsident: Stig Christensen, vicepræsident: Jette Jepsen, sekretær: Renate Weber-Ehlers, skatmester: Knud Erik Kidmose og pastpræsident: Poul Erik Markussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præsidenten overrakte derefter to af klubbens medlemmer, Erik Breum og Thorkild Christensen, 50 års Jubilæumsnålen.

Begge blev fremhævet som meget aktive medlemmer og gode klubkammerater, som i årenes løb har varetaget forskellig poster i klubben.

Thorkild Christensen har i mange år været klubbens skatmester, og Erik Breum har foruden adskillige præsidieposter været og er stadig en aktiv del af den internationale bevægelse.

Fælles for dem begge er ligeledes, at de har ydet en særdeles stor indsats i forbindelse med det årlige loppemarked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Præsidenten afsluttede aftenen med Y’s Men’s Motto: At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret.

Billede af præsidiet. Foto: Y’s Mens Club

6. juni 2026 Erhverv, Nordborg

Nøglerne skifter hænder hos Guderup Auto

6. juni 2026 Erhverv

Efter mere end 30 år som ejer af Guderup Auto giver Vera Jepsen nu stafetten videre til Preben Davidsen. Dermed fortsætter historien om den lokale bilforretning, som har været en del af Guderup siden 1958, og som gennem generationer har været drevet af familien Jepsen. Vera Jepsen overtog sammen med sin afdøde mand virksomheden efter […]

Læs mere...