Soroptimister kom til Sønderborg – pitstop på en ni dage lang cykletur

30. august 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Bente Lorenzen og Ida Gormsen fra Soroptimist International Vejle, cykler Danmark rundt og lørdag nåede de frem til Sønderborg, hvor en flok lokale soroptimister stod og ventede – sammen med byrådsmedlem Aase Nyegaard – på Rådhustorvet.

Formålet med cykelturen er at indsamle penge til fordel for skolemad og skolegang i Burkina Faso.

“Først af alt vil vi sige, at det er en flot vej, der førte os ind til Sønderborg og så kan vi fortælle, at vi købte vores racercykler i april måned. Så at kalde os rutinerede rytter, vil være forkert”, sagde Ida Gormsen, da de to cyklister, deres følge og Soroptimisterne havde fundet hver en plads i Byrådssalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Faktisk var det meningen, vi ville cykle Danmark rundt med Giv Håb, men de aflyste turen. Så var der en af de andre soroptimister hjemme i Vejle, der sagde, at vi da bare kunne cykle for Soroptimisterne. Og det gør vi så”.

Kvinderne bruger i alt ni dage i cykelsadlen.

De lokale Soroptimister synes, at formålet med cykleturen er rigtigt godt – og støttede derfor med 10.000 kroner.

Rejste ud – og blev der

Aase Nyegaard synes også godt om damernes cykelprojekt og fortalte, at hun var glad for at være med til at tage imod.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og jeg kan fortælle, at her i Sønderborg, der får vi tingene til at ske. Der er et fantastisk samarbejde mellem kommune og erhvervsliv – og det er godt for alle”.

“Vi ser gerne, at de unge rejser ud og uddanner sig og så husker at vende hjem igen. Jeg er selv fra Filskov ved Billund og rejste til Sønderborg – og jeg rejste ikke tilbage til Filskov”, sagde Aase Nyegaard.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...